Tips og tricks
Daglig rengøring
Alle trægulve skal vedligeholdes. Med den rigtige gulvpleje, kan du holde dit trægulv pænt med en minimal indsats. Det vigtigste råd er at sørge for, at trægulvet er godt beskyttet af en overfladebehandling. Den daglige rengøring klares let ved støvsugning eller aftørring med en hårdt opvredet klud. Er gulvet blevet meget beskidt anbefaler vi neutral gulvsæbe.
Pleje af trægulve
Trænger dit trægulv med tiden til efterbehandling findes der et bredt sortiment af slidstærke gulvlakker- og olier til indendørs brug.
Læs altid brugsanvisningen på emballagen grundigt igennem.
Tips og gode råd
- Træ er et levende materiale, der ældes med ynde. Du skal forvente, at farven ændrer sig med tiden. Processen fremskyndes, når trægulvet ligger i direkte sollys.
- Snavs og småsten ridser dit trægulv. Det er derfor en god idé at bruge dørmåtten flittigt.
- Brug altid filt under stole- og bordben og køreunderlag under kontorstole på hjul, så skåner du dit trægulv.
- Brug underlag under potteplanter.
- Ved gulvvask er det vigtigt at bruge så lidt vand som muligt. Vask tidligst gulvet 72 timer efter lakering eller oliering.
Er dit gulv lakeret?
Et lakeret gulv har en meget slidstærk overflade, der er nem at vedligeholde, men det er naturligvis altid vigtigt at vedligeholde korrekt og dermed opnå begrænset slitage.
Maksimal hårdhed, efter lakering, opnås efter 72 timer. Støvsugning er ofte tilstrækkeligt i den daglige rengøring. Når der er behov for det, vaskes gulvet med neutral gulvsæbe.
Anvend en hårdt opvredet klud eller moppe. Hyppigheden af vedligeholdelse afhænger naturligvis af brugen af gulvet. Det er vigtigt, at genlakering sker inden lakken gennemslides. En gennemslidning af lakken betyder, at gulvet skal slibes til rent træ inden genlakering.
Ønsker du et uforpligtende tilbud?
Bemærk at vi er reklamebeskyttet, men har du spørgsmål til ydelser eller ønsker et uforpligtende tilbud er du velkommen til at ringe/skrive.
Udfyld og send nedenstående formular til os og vi vender tilbage, hurtigst muligt.
Er dit gulv olieret?
Et olieret gulv har en naturlig mat overflade. Når gulvet er mættet med gulvolie, modvirkes optag af snavs, og gulvet bevarer sit naturlige udseende i lang tid. Støvsugning er ofte tilstrækkeligt i den daglige rengøring. Når der er behov for det, vaskes gulvet med neutral gulvsæbe. Der bruges en hårdt opvredet klud eller moppe, og det er vigtigt at bruge så lidt vand som muligt.
Oliepleje er et vandbaseret hurtigtørrende vedligeholdelsesolie som bruges indendørs til pleje og beskyttelse af olierede gulve. Tidligst 24 timer efter behandling med gulvolien, kan olieplejen påføres. Første gang på hele gulvet i gulvbræddernes længderetning og i et ensartet tyndt lag. Brug en microfibermoppe eller microfiberklud.
Efterfølgende kan der pletrepareres efter behov, eksempelvis i gangbaner hvor trægulvet oftes hurtigere slides. For yderligere information er du velkommen til at kontakte os.